Århus Social- og sundhedsskole vil gerne byde dig velkommen til dit uddannelsesforløb på skolen. For at være med til at sikre en god start vil vi i denne lille velkomst give nogle praktiske oplysninger. Har du brug for andre oplysninger eller har du spørgsmål, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os.
Læs om de praktiske oplysninger vedrørende din dagligdag på skolen her:
Skolen er røgfri:
Rygning er kun tilladt uden for bygningerne og må kun finde sted i de områder og pavilloner, der er anvist til rygning. Rygning må ikke finde sted ved skolens indgange, på altaner eller i nærheden af døre og vinduer. Skolen ønsker at have det bedst mulige indeklima som medvirkende til et godt arbejdsmiljø for såvel ansatte som elever og kursister. Målet for skolens rygepolitik er, at ingen ufrivilligt udsættes for passiv rygning.
Undervisningstid:
Din daglige undervisningstid vil fremgå af dit indkaldelsesbrev samt evt. vedlagte skema. Der er 15 min. formiddagspause samt 30 min. frokostpause.
Lokale:
I forhallen er der en informationstavle, hvor du kan se, hvilket lokale du skal være i. Dit undervisningslokale vil ikke være aflåst i løbet af dagen.
Kursusmateriale:
Den første undervisningsdag vil du få udleveret en kursusmappe med plads til kopier og undervisningsmateriale, som du får i løbet af dit uddannelsesforløb. Du skal selv medbringe skrive‐redskaber.
Parkering / Bus:
Skolen har både parkeringsmuligheder for cykler og biler. Buslinie 1A og 6A går helt til døren, linie 200 kommer også tæt på skolen.
Fravær:
Hvis du bliver syg eller på anden måde forhindret i at følge undervisningen, skal du kontakte AMU sekretariatet på tlf. 87 41 26 10 eller tlf. 87 41 26 04. Vær opmærksom på, at du også skal melde fravær til din arbejdsgiver, som IKKE får VEU‐godtgørelse, når du er syg.
Skolens telefon er åben mandag – torsdag kl. 8.00 – 15.00 og fredag kl. 8.00 – 14.00.
Afgift for udeblivelse:
Skolen kan efter gældende lov afkræve en afgift hos arbejdsgiver, såfremt en medarbejder udebliver fra en AMUuddannelse. Afgiften opkræves hvis medarbejderen udebliver fra uddannelsens første dag, eller frameldes senere end en uge inden uddannelsens første dag.
kr. 1.500,00 (kurser under 37 lektioner)
kr. 2.500,00 (kurser på 37 lektioner eller mere)
kr. 2.500,00 (kurser under 37 lektioner
kr. 3.500,00 (kruser op 37 lektioner eller mere)
Der frittages for betaling hvis det kan dokumenteres at det er lovligt forfald eller der erstattes med en anden medarbejder.
VEU‐godtgørelse:
Fra d. 1. juli 2011 kan arbejdsgiver søge VEU‐godtgørelse og befordringstilskud til medarbejdernes AMU‐kurser via www.efteruddannelse.dk. Fra den 1. november 2011 bliver det obligatorisk.
Kost og logi:
Ved deltagelse i AMU‐uddannelse kan der søges om tilskud til kost og logi, hvis du har mere end 60 km mellem din bopæl og uddannelsesstedet eller hvis det af tidsmæssige eller andre grunde er rimeligt, at du er indkvarteret uden for din bopæl.
Satserne pr. 1. januar 2011 for kost og logi er i alt kr. 450,00, som udbetales til arbejdsgiver ved indsendelse af elektronisk faktura til Århus Social‐ og Sundhedsskole, EAN nr. 5798000558175. På fakturaen skal følgende
oplysninger fremgå: navn, cpr. nummer, kursustitel og startdato.