
Skolens samarbejdsudvalg er nedsat i henhold til Personalestyrelsens aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.
Formålet med samarbejdsudvalgets arbejde er:
at involvere medarbejderne i arbejdspladsens mål og strategi
at lægge rammer som fremmer kompetenceudvikling, lyst og motivation til at opfylde målene
at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår og arbejdsmiljø
SU skal være med til at tænke stort og have et helhedssyn. Det skal ske ved bl.a. at fastlægge politikker og retningslinjer.
SU betragtes generelt som en sparringspartner mere end som en høringspart for skolens ledelse SU er sammensat af alle ledere med personaleansvar og en repræsentant for hver af de faglige organisationer, der har en tillidsrepræsentant på skolen.
Samarbejdsudvalget afholder ca. 8 møder om året.