Social- og Sundhedsassistent
(Social- og Sundhedsuddannelsen trin 2)
Social- og Sundhedsassistentuddannelsen er for dig, der gerne vil uddanne dig inden for et fag, hvor du både har et stort ansvar og arbejder tæt sammen med andre mennesker.
Du uddanner dig til et fag, hvor du alene og i samarbejde med andre varetager omsorgsopgaver inden for sygehusvæsnet, det psykiatriske område og indenfor det kommunale område.
Vi har på skolen, gennem mange år arbejdet med at udvikle en uddannelse der kan være med til at sikre at du får en uddannelse, der matcher det moderne arbejdsmarked og en uddannelse, der kan medvirke til at udvikle dig både personligt og fagligt.
Uddannelsen varer 20 måneder og veksler mellem skole og praktik. Fordelt på 4 skoleperioder og 3 praktikperioder. Under hele din uddannelse er du ansat i enten Region Midtjylland eller i en kommune.
På skolen arbejdes der tematiseret med en bred fagrække. Fag der direkte relaterer sig til dit kommende arbejdsområde og ligeledes en række grundfag.
Temaerne er bygget op, så det sikrer sammenhæng mellem fagene og sikrer en forståelse for teoriernes betydning for udvikling af din fagidentitet. Vores mål er at skabe de bedste rammer for din uddannelse.
Vi ved, at der er mange måder at tilegne sig viden på. Derfor har vi tilrettelagt undervisningen med en vekslen mellem tavleundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, projektarbejde og fremlæggelser. Vores erfaring er, at man lærer bedst ved at fordybe sig i teorierne på forskellige måder.
Da Social- og Sundhedsassistentens fagområde er meget bredt, er uddannelsen tilrettelagt så skole- og praktikperioderne kommer omkring de tre hovedområder: Somatikken (sygehus), psykiatrien og det kommunale område. Hver skoleperiode lægger sig tæt op af det kommende praktikområde.
Fordelingen ser således ud:
| Skp 1 |
Praktik 1 |
Skp 2 |
Praktik 2 |
Skp 3 |
Praktik 3 |
Skp 4 |
Fokus på
somatikken
16 uger |
Somatisk
praktik
ca. 15 uger |
Fokus på
psykiatrien
7 uger |
Psykiatrisk
praktik
ca. 15 uger |
Fokus på
ældreområdet
5 uger |
Kommunal
praktik
ca. 15 uger |
Fageksamen
og afsluttende
projekt
4 uger |
 |