.jpg)
Tag din uddannelse på Århus Social- og Sundhedsskole, og få en vellykket oplevelse af sammenhæng mellem uddannelse og dannelse. Skolen er en professionel og rummelig institution, der vægter både din faglige og sociale udvikling. Skolens uddannelser skifter mellem skoleophold og praktik.
Skolens væsentligste opgave er, at uddanne personale til social- og sundhedsområdet og til det pædagogiske område. Du tilbydes uddannelse enten som et grundforløb, et hovedforløb eller som efter- og videreuddannelse. Århus Social- og Sundhedsskole byder på fleksible muligheder for at tilpasse et uddannelsesforløb til dig, også hvis du har særlige læringsbehov.
Som uddannelsesinstitution følger Århus Social- og Sundhedsskole en række moderne principper for god undervisning. Din individuelle læringsstil sættes i fokus af en erfaren og kompetent undervisergruppe. Din sundhed er vigtig for en skole, som har motion og kost på skemaet, men du skal også kunne fortælle andre om en sund livsstil. Moderne teknologi og it er helt nødvendige redskaber for dig, som er elev på skolen, men anvendes også som en integreret del af undervisningen og planlægningen.
Skolen har et bredt udsyn. Det betyder også, at skolens elever og kursister tilbydes mulighed for praktik i udlandet, såvel som personalet tilbydes udvekslingsmuligheder.
Skolen byder dig velkommen, og glæder sig til at danne rammen om nogle vigtige år og begivenheder i dit liv.