Socialt kapitel


Århus Social- og Sundhedsskole er en statslig institution, som følger anbefalinger fra Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) om at statslige institutioner har en forpligtigelse til at udvise social ansvarlighed. Århus Social- og Sundhedsskole følger principperne for det rummelige arbejdsmarked.

Skolen ønsker at blive opfattet som en attraktiv, moderne og udviklende arbejdsplads, hvor hensynet til den enkeltes behov og udfordringer sættes i fokus. Århus Social‐ og Sundhedsskoles andel i det Sociale kapitel kommer bl.a. til udtryk gennem brug af de forskellige beskæftigelsespolitiske tiltag, der er etableret. Skolens opfattelse af det rummelige arbejdsmarked er, at der er områder, som er reguleret af statslig lovgivning og overenskomst, og som følge deraf regulerer skolens praksis. Dernæst er der områder inden for begrebet det rummelige arbejdsmarked, hvor skolen selv gerne vil stille en praksis til rådighed, som svar på en social ansvarlighed. Begrebet det rummelige arbejdsmarked bygger på muligheder for at forebygge, fastholde og integrere i forhold til medarbejderes individuelle omstændigheder.
 

Læs skolens Sociale Kapitel

Den 22. juni 2009 aftalte skolens samarbejdsudvalg skolens Sociale Kapitel. Du kan læse mere her.


 

 


 

Forside line sitemap